Spring til indhold
HomeAvailable AAU Micros

microcredential

Generative AI & Learning

Generativ AI er mere end bare en teknologisk trend – det er en gamechanger, der omformer måden, vi skal tænke undervisning og læring på i fremtiden. Men hvordan kan du som underviser navigere i denne nye virkelighed og anvende generativ AI på en måde, der virkelig gør en forskel?

Nu kommer der et gratis online kursus i ’generativ AI og læring’, som er designet til at give dig netop den viden og de værktøjer, du har brug for som underviser, til at begynde at indtænke generativ AI i din undervisning.

Nedenfor finder du mere information om kurset samt hvordan du tilmelder dig.

microcredential

Generative AI & Learning

Generativ AI er mere end bare en teknologisk trend – det er en gamechanger, der omformer måden, vi skal tænke undervisning og læring på i fremtiden. Men hvordan kan du som underviser navigere i denne nye virkelighed og anvende generativ AI på en måde, der virkelig gør en forskel?

Nu kommer der et gratis online kursus i ’generativ AI og læring’, som er designet til at give dig netop den viden og de værktøjer, du har brug for som underviser, til at begynde at indtænke generativ AI i din undervisning.

Nedenfor finder du mere information om kurset samt hvordan du tilmelder dig.

Kursus Teaser

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Funktionelle

Kursus Teaser

Kursusinformation

Hvad er kursusformatet?

Dette kursus indeholder en samling undervisningsvideoer, der udforsker forskellige aspekter af generativ AI i undervisningen. Sammen med disse videoer finder du refleksionsøvelser, quizzer til at tjekke din forståelse samt praktiske metoder til at integrere generativ AI i din undervisning. Derudover vil der være et fælles rum til diskussioner, refleksioner og vidensdeling.

Dette kursus består af 6 moduler:

  1. Hvad er AI, og hvordan fungerer det?
    Kurset starter med en grundig introduktion til, hvad AI er, og hvordan det fungerer, så du kan få en dybere forståelse af den bagvedliggende teknologi. Udforsk de grundlæggende begreber og mekanikker bag generativ AI, herunder hvordan generativ AI behandler og lærer af data.

    Præsenteret af: Andreas Møgelmose med bidrag fra Thomas B. Moeslund & Thomas Ploug

  2. Hvordan kan jeg bruge generativ AI?
    Få introduktion til praktiske anvendelser af generativ AI inden for forskellige områder, og lær, hvordan du effektivt integrerer generative AI-værktøjer i undervisningen på en meningsfuld og effektiv måde.

    Præsenteret af: Andreas Møgelmose med bidrag fra Kristine Bundgaard & Jes Lynning Harfeld

  3. Generativ AI i et læringsperspektiv
    Få belyst hvordan undervisnings- og læringsprocesser påvirkes af generativ AI, og hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer teknologien bringer med sig.

    Præsenteret af: Antonia Scholkmann med bidrag fra Kristine Bundgaard & Jes Lynning Harfeld

  4. Sådan designer du læringsaktiviteter
    Gennem praktiske øvelser og eksempler lærer du, hvordan du designer læringsaktiviteter, der udnytter potentialet i AI, og hvordan du kan udvikle undervisningspraksisser omkring det, der engagerer og motiverer de studerende.

    Præsenteret af: Andreas Møgelmose & Antonia Scholkmann med bidrag fra Kristine Bundgaard og Mads Vestergaard Karkov Holst

  5. Sådan taler du med dine studerende om generativ AI
    Bliv klædt på til at tale med dine studerende om generativ AI, teknologiens mulighed og begrænsninger samt de etiske overvejelser, der er forbundet med den. Dette modul giver dig strategier til at besvare spørgsmål og diskutere den generative AI's med dine studerende.

    Præsenteret af: Andreas Møgelmose med bidrag fra Stine Ejsing-Duun, Sine Zambach og Anders Skytte

  6. Bedømmelse & Eksamener
    Forstå konsekvenserne af generativ AI i eksamenssituationer, herunder udfordringer og strategier for at gentænke eksamensformer og integrere generativ AI i bedømmelser på en effektiv måde.

    Præsenteret af: Antonia Scholkmann med bidrag fra Euan Lindsay

Hvor lang tid tager kurset at gennemføre?

Kurset består af 6 moduler. Kurset tager mellem 14 og 26 timer i alt at gennemføre, med en anslået tid på 2-5 timer pr. modul, afhængigt af hvor meget tid du bruger på at engagere dig i materialet og planlægning af potentielle interventioner med generativ AI i din undervisningspraksis.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digital læringskonsulent og koordinator for kurset Lasse Krejberg på krejberg@iaspbl.aau.dk eller AAU Micro-teamet på micro@aau.dk.

Start din læringsrejse i dag!

Tilmeld dig kurset